• Vandet truer København fra alle sider – mange vil blive ramt. Tegneren Carl Quist-Møller prøvede det

    Источник: BDK Borsnyt / 27 янв 2024 03:16:51   America/New_York

    Forestil dig, at de stormfloder, som Danmark blev ramt af tilbage i oktober, ville komme igen til næste efterår. Og året efter igen. Og derefter igen. Det er en meget sandsynlig fremtid, som Danmark står over for. Forestil dig så samtidig, at der kommer endnu mere nedbør om vinteren end nu. Og om sommeren kan der komme flere skybrud, der giver oversvømmelser. Forestil dig så at bo tæt på vandet, måske i København. Det gør tegner, musiker og forfatter Carl Quist-Møller. Han har været ramt af vand to gange i sin tegnestue på Christianshavn, og begge gange har det haft katastrofale konsekvenser. I 2011 stod hans tegnestue i halvanden meter vand, da hovedstaden blev ramt af det berømte og berygtede skybrud, hvor der faldt mellem 30 og 90 millimeter regn på et døgn. Nu truer vandet alle steder fra, og Carl Quist-Møller går blot og venter på, at det sker igen. »At det hedder Overgaden Oven Vandet, er falsk varebetegnelse fra Christian 4. af,« siger Carl Quist-Møller og griner mildt. »For min tegnestue har altså stået under vand to gange.« 59-årige Carl Quist-Møller er søn af tegner og forfatter Flemming Quist Møller, der gik bort i januar 2022. Sammen med sin far har Carl Quist-Møller tegnet »Jungledyret Hugo«, som hans far skrev teksten til. Derudover har han blandt andet spillet Løgnhalsen på børne-tv, skrevet bogserien »Løgnehistorier« og »Læsepadden Pede«. I dag instruerer han en 26-episoders tegnefilm, der får premiere på DR Minisjang. Serien hedder »Sandkassen« og er baseret på en række børnebøger, han har skabt sammen med sin kone, Katrin Quist-Møller. Mistede tusindvis af tegninger og en færdigskrevet roman Tilbage i 2011 gik tusindvis af Carl Quist-Møllers originaltegninger tabt, inklusive originaltegninger af Jungledyret Hugo, som druknede. »Og Benny fik meget mere vand i sit badekar,« siger Carl Quist-Møller. Derudover mistede han også en roman, som han havde arbejdet på længe. Hans computer blev totalskadet af oversvømmelserne, selvom han skyndte sig at få den ud af vandet. Romanen måtte han derfor skrive helt forfra udelukkende fra sin hukommelse, og til maj udkommer den på Gyldendal, fortæller han lettet. Begge oversvømmelser kostede ham mange penge, og i to år måtte han betale husleje til en tegnestue, han ikke kunne være i. Desuden mistede han en masse minder med stor affektionsværdi. I 25 år har han haft tegnestue i gaden, hvor han også er vokset op som barn. Alligevel har han ikke i sinde at flytte sin tegnestue. Men han har et klart budskab til sine børn: »Flyt væk. Ind i landet. Op på en bakke,« siger han. Vi skal være mere bekymrede Danmark og København anno 2070 kan også blive mere vanvittig. Ifølge Danmarks grønne tænketank CONCITO er knap en tredjedel af Danmark allerede i dag truet af vand fra himlen, havet og jorden. 29 procent af det danske areal er potentielt påvirket af vand fra forskellige former for ekstremt vejr – stormfloder, voldsomme eller langvarige regnskyl og stigende grundvand, skriver tænketanken i en ny analyse fra 18. januar 2024. Det indebærer over 440.000 helårsboliger og knap 160.000 fritidsboliger. Og de boliger vil blive endnu hårdere ramt i fremtiden. Det, at vandet kommer flere steder fra, gør problemerne større, og løsningerne er lige så komplicerede. Derfor har Berlingske forhørt sig hos en ekspert i grundvand, en klimaforsker og en tidligere professor i vand og miljøteknologi for at få et indblik i omfanget af fremtidens udfordringer – og hvad det betyder for den enkelte borger. Karsten Arnbjerg-Nielsen har været på DTU i 15 år. I ti af dem har han været professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi. I dag er han selvstændig konsulent. Når det kommer til København, er han ikke i tvivl: Vi bør være mere bekymrede for stormfloder og oversvømmelser i København end i resten af landet. »Og det skyldes to ting,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen. Det ene er, at København ligger tættere på vandets overflade, end fiskerbyen Esbjerg eksempelvis gør. I Esbjerg har man stort set ikke bygget noget, der ligger under seks meter over havets overflade. I København og andre steder i hovedstaden, eksempelvis i Køge, har man bygget masser af steder, hvor man kun befinder sig to en halv meter over havets overflade. Derfor er vandstandsstigninger mere truende, når vandet eksempelvis stiger i Køge Bugt. »Og her taler vi altså fra Københavns sydspids helt ned til Kiel,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen. Den anden grund er, at København er tæt bebygget, og derfor vil en oversvømmelse af København komme til at koste dyrt, fordi mange huse og mennesker kan blive ramt af skader. De seneste 40 år har man ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen også bygget mange steder, der direkte er truet af vandet. »Sydhavnen, Vesterbro (i Kødbyen), Vestamager og til dels også Nordhavn,« fortæller han. »Der var noget ledigt areal, og så har vi været hurtige til at bruge det, uden at man dengang var klar over, hvor sårbare disse områder ville blive,« fortæller han. Dog har man ikke handlet i ond tro, da man udviklede de omtalte områder, påpeger Karsten Arnbjerg-Nielsen. Nogle gange kan det også give mening at bygge i et område, der ligger udsat. »Tankegangen bag Nordhavn og Lynetteholmen er, at det skal stormflodsbeskytte København.« Konsekvenserne af at have bygget i områder, der i dag er udsatte, har mange mennesker også mærket de seneste par måneder. Berlingske har for nylig været forbi en familie i Køge, der på tre måneder fik oversvømmet deres hjem to gange. Du kan se skaderne i deres hjem i videoen nedenfor. Måler vandstanden i kanalen med en lineal Da man tilbage i oktober 2023 varslede stormfloder, fik Carl Quist-Møller straks flashback til de gange, hvor hans tegnestue stod under vand. Han indrømmer, at han ofte er på vagt, når han hører vand dryppe eller på anden måde bliver mindet om dengang. »Jeg er en lille smule traumatisk ramt,« fortæller han. Derfor ringede han rundt til naboerne i gaden for at høre, om man denne gang var truet af stigende vand i kanalen. Heldigvis ikke, fortæller han. Det sker dog, at han og de andre er ude at måle i kanalen. Selv måler han med sin meterlange tegnelineal. »På et tidspunkt var vandet kun 30 centimeter fra kanten, og det er altså ikke særligt meget, før det går galt. Når det er vildt vejr, kan jeg fra ruden se, hvordan bådene rejser sig i kanalen. Det er ret syret,« beretter Carl Quist-Møller. Og hvis først vandet når op over bolværket, vil der ikke gå lang tid, før katastrofen er total. For gaden hælder en del, og det fører vandet direkte ned mod hans dør. Carl Quist-Møller har dog aldrig har været ramt af en stormflod. Men om vi taler skybrud, vandstandsstigninger eller noget tredje, så sidder hændelserne i ham, fortæller han. Han er forberedt. Og det er der grund til, for ifølge Rasmus Anker Pedersen, der er leder i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF), får vi kun mere nedbør i fremtiden. I gennemsnit kan vi forvente en stigning på 15 procent i det samlede nedbør frem mod år 2100, fortæller han. »I et scenarie, der svarer til verdens nuværende klimapolitik.« I forlængelse af det kan København i slutningen af århundredet forvente 40 procent flere skybrud – men den samme tendens gælder i hele landet. »En by som København vil oftere opleve store regnmængder på én gang. Og det vil være større regnmængder oftere, end vi har været vant til. Så derfor skal vi klimatilpasse vores byer, så vi kan imødekomme den stigende risiko,« fortæller han og fortsætter: »Og det, som vi gør i DMI, er at bruge vores indsamlede data om klimaet til at vise, hvordan fremtidens klima kommer til at arte sig, med det formål, at vi med rettidig omhu kan sørge for, at vi som samfund er klar til at håndtere den stigende risiko, der kommer.« Når man skal klimatilpasse en by, skal den kunne håndtere mere regnvand, og den skal kystbeskyttes. Man kan eksempelvis genoprette åer og søer, der kan fungere som sugende svampe, når nedbøren kommer. Hvad angår byggeri, kan man hæve huse og bygninger tæt på kysten eller trække dem længere ind mod land. Desuden vil havniveauet stige lige meget hvad – også selvom det lykkes os at begrænse vores udledning af drivhusgasser meget, fortæller Rasmus Anker Pedersen. Det vil resultere i flere stormfloder. »Men vores udledning af drivhusgasser påvirker, hvor hurtigt og hvor meget det stiger.« Med andre ord er en så stor reducering af vores CO₂-udslip som muligt med til at påvirke, hvor meget Danmarks kyster og kystbyer bliver ramt. Og fokuserer vi på Christianshavn, som er meget kystnært, så vil et stigende havniveau påvirke området. Rekordhøjt grundvand i Danmark Vandet nedefra spiller også ind. Efter et rekordvådt år 2023 lå grundvandet i starten af januar rekordhøjt flere steder i Danmark. Lige nu er flere steder i Region Hovedstaden påvirket. Grundvandet står eksempelvis tårnhøjt i Hillerød og Herlev, der ifølge kommunens borgmester kan blive ubeboelig. Ser man på København som et glas, hvor vandet i glasset er grundvandet, så er hovedstaden for tiden næsten fyldt op. Det gør, at byen er ved at flyde over. Og det skyldes, som Rasmus Anker Pedersen tidligere har nævnt, at vi har fået ekstremt meget nedbør. Tilsætter man stormfloder – altså havvand udefra – er det en giftig cocktail, når vi ser nærmere på det, der ligger under fødderne på os, og som i fremtiden kan give fugtige somre, som er vådere end ventet. Det giver fugt i fundamentet. Fugten og vandet har man mange gange prøvet kræfter med i en beboelsesejendom over for Carl Quist-Møllers tegnestue. Ejendommen hedder Den Gule Misundelse 2 – men det er ikke alt ved bygningen, man måske misunder. For de seneste tre år har man haft grundvand helt oppe i fælleslokalet fire-fem gange, fortæller Karsten Schultz, der er formand i bestyrelsen for beboerforeningen. »Det er relativt meget, men vi kan jo ikke gøre noget ved det, for grundvandet bliver ved med at stige. Vi kan jo ikke holde det tilbage,« fortæller han. I lang tid havde man, fordi trægulvene tog skade af vandet, lagt klikgulve i plast, som nemt kunne fjernes, når vandet kom. Men i denne omgang tog de skade. Skimmelsvamp sidder på undersiden af dem, og nu arbejder man på en ny løsning. Jacob Kidmose er seniorforsker i afdelingen for hydrologi i GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Med andre ord er han ekspert i grundvand. Ifølge ham adskiller grundvandsstanden i København sig fra andre større byer af den simple årsag, at byen ligger ved kysten. Jo længere man kommer ind i landet, desto større afstand kan der være fra overfladen og ned til grundvandet. »Om vi taler Køge, Greve eller København, især på Amager, så ligger grundvandet tæt på terræn i hovedstadsområdet,« fortæller han og uddyber: »Men det kan variere utroligt meget fra den ene grund til den anden. Men generelt er grundvandsstanden høj.« Og i fremtiden vil grundvandet nok stige med 10-20 centimeter. Og mere nedbør kan »smitte af på grundvandet«, fortæller han. »Og det vil kunne ses ved, at kloakkerne måske ikke kan følge med. Det gør, at vandet lægger sig i gader, på marker og på veje. Og måske trænger det ind i huse og kældre.« Og hvad skal man så gøre mod alt vandet, der kommer alle steder fra? »Vandpytten starter hos mig« Carl Quist-Møller har lært af fortiden. Han har installeret metalreoler i tegnestuen, har belagt gulvet med fliser og gemmer sine kæreste ejendele højt oppe, for at vandet ikke skal kunne nå dem. Desuden scanner han alle sine tegninger ind digitalt og har backupfiler af alle sine projekter. I sommer købte han et nyt lokale længere henne ad gaden, der ikke er en kælder. Det ligger i gadeplan og fungerer som hans nuværende tegnestue, mens hans oprindelige tegnestue indtil videre fungerer som et showroom og lager. »Men jeg har faktisk lige fået at vide, at gaden ligger lavest ved min nye tegnestue. Så skulle det ske igen, vil vandpytten starte hos mig,« fortæller han. Hvorfor flytter du ikke helt væk? »I virkeligheden handler det nok om, at jeg også boede her som barn. I nummer 20 længere nede ad gaden. Her lavede min far 'Bennys badekar' og 'Cykelmyggen Egon', og jeg overtog lejligheden. Jeg fik mine to første børn der. Og jeg tegnede der. Det er jo mit hood, det er min gade.« Og nu hvor han ejer den nye tegnestue, kan Carl Quist-Møller bo meget billigt. »Så jeg har tænkt mig at blive pensionist her. Så sidder jeg bare her i dykkerudstyr og tegner undervandstegninger.« Så du er villig til at løbe den risiko, at det hele skulle ske igen? »Ja, det må jeg jo være. Men jeg undrer mig faktisk over det der med, at vi ikke lærer det. Som når man hælder vand ud over en myretue. Så går der et øjeblik, og så bygger de den op igen. Eller som at bygge huse oven på en vulkan i dvale. Så dumme er vi mennesker. Det gælder også mig selv.« Vejnavnet kan røbe, om din bolig er udsat Karsten Arnbjerg-Nielsen mener ikke, at alle skal flytte fra byen med benene på nakken som følge af en vådere fremtid. »Men vi skal tænke anderledes i forhold til vores bycentrum,« fortæller han. »Det handler måske om at flytte dele af byen, og spørgsmålet er, hvor vi vil have vores bycentrum. Skal det ligge inde, hvor det gør nu, så skal det beskyttes.« Og det er ikke kun diger, man skal tænke i, påpeger han. Det handler også om et bedre kloaksystem og flere grønne områder, der kan være med til at dræne byen, når der falder mere regn. I forhold til hvad borgerne selv skal være på udkig efter, giver Jacob Kidmose et godt råd med på vejen. »Det kan godt være, at der simpelthen er nogle områder, der er for håbløse til, at vi kan bo der i fremtiden. Eksempelvis at bo på Mosevænget, ved vådområder, tæt på en å eller andre lokaliteter, der røber noget om, hvad området har bestået af førhen. For det afslører, at grundvandet er tæt på overfladen,« siger han og fortsætter: »Vi skal måske også ændre vores opfattelse af, hvor det er godt at bygge. Måske er det ikke så godt at have udsigt til havet, mosen eller søen, som vi troede.« Fælles for de tre eksperter er, at de alle er optimistiske på trods af de mange udfordringer, som vandet giver. »Vi kan løse det, hvis vi investerer i den rigtige klimatilpasning, og det er, at vi prøver at kigge på, hvordan vi kan håndtere hele vandsystemet på en gang. Regnvand, grundvand og havvand,« siger Jacob Kidmose. Carl Quist-Møller har med sin unedbrydelige optimisme og humoristiske tilgang til livet heller ikke en personlig frygt for vandet: »Men det kunne da være rart, at bolværket ved kanalen blev lidt højere. Bare lidt højere. Det må det da gerne være.« https://www.berlingske.dk/samfund/vandet-truer-koebenhavn-fra-alle-sider-mange-vil-blive-ramt-tegneren-carl
Опубликовать